“Mobile web 2.0” by Ajit Jaokar and Tony Fish, Futuretext 2006 (324 s.).
”The wisdom of crowds”, James Surowiecki, Abacus 2004 (271 s.).
“Smart mobs”, Howard Rheingold, Basic Books 2002 (215 s.)
“We the Media”, Dan Gilmor, O’Reilly 2006 (250 s.)
“Dit professionelle netværk”, Abelone Glahn, Børsens Forlag 2004
”Blah”, Mari-Louise Jonsson, Envision 2006.
torsdag den 31. maj 2007
Reflektioner: egoet fodres
Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Og hvad har jeg lært?
I dag ville jeg ikke være begyndt med de store teorier, som blev introduceret på både seminarerne og i bøgerne.
Jeg ville begynde et helt andet sted, nemlig med basal netværksteori. Abelone Glahn beskriver i sin bog om netværk, hvordan man opretter netværk – både fysisk og virtuelt. Havde jeg indledningsvis læst denne bog, ville projektet være kommet bedre fra start.
Dernæst ville jeg have læst ”Blah”, og allerede fra start have fået forfatteren ind som indlægsholder (i stedet for til slut i forløbet). Bogen er en ABC i fænomenet web 2.0 med mange gode eksempler derpå.
Jeg ville også have valgt en anden opgave, hvor jeg i højere grad kunne have holdt en professionel distance til projektet. Rollen som journalist er jo netop én, man lægger lidt fra sig i fritiden. Nu skulle jeg også være en slags journalist, mens jeg dyrkede min fritidsinteresse. Dette var et aspekt, jeg ikke var reflekteret over, da jeg ”så lyset” - behovet for en gastebørs.
Egoet fodres
Desuden fodres mit ego af, at være den første i netværket, der blogger. Det er ligesom blevet en del af mit personlige ”brand” og jeg får god respons derpå. Den status må jeg give afkald på, når de andre også begynder at blogge. Et statustab, der kun delvist kompenseres ved, at jeg gør mig ekstra skarp på bloggen.
Omvendt er mit projekt hamrende spændende og nærværende, fyldt med passionerede og levende mennesker, og langt fra at være bare ”endnu et projekt om en ligegyldig platform uden brugere oprettet af et desperat mediehus, der hærges af journalister med brødnid”.
Jeg har lært en masse om brugerinvolvering - både hands-on og på et teoretisk plan. Jeg har også fået en dybere forståelse for, hvordan jeg opbygger et netværk omkring min fritidsinteresse.
Desuden har jeg via seminaret og især bøgerne lært, at fremtiden er virtuel - og meget vidtfavnende.
I dag ville jeg ikke være begyndt med de store teorier, som blev introduceret på både seminarerne og i bøgerne.
Jeg ville begynde et helt andet sted, nemlig med basal netværksteori. Abelone Glahn beskriver i sin bog om netværk, hvordan man opretter netværk – både fysisk og virtuelt. Havde jeg indledningsvis læst denne bog, ville projektet være kommet bedre fra start.
Dernæst ville jeg have læst ”Blah”, og allerede fra start have fået forfatteren ind som indlægsholder (i stedet for til slut i forløbet). Bogen er en ABC i fænomenet web 2.0 med mange gode eksempler derpå.
Jeg ville også have valgt en anden opgave, hvor jeg i højere grad kunne have holdt en professionel distance til projektet. Rollen som journalist er jo netop én, man lægger lidt fra sig i fritiden. Nu skulle jeg også være en slags journalist, mens jeg dyrkede min fritidsinteresse. Dette var et aspekt, jeg ikke var reflekteret over, da jeg ”så lyset” - behovet for en gastebørs.
Egoet fodres
Desuden fodres mit ego af, at være den første i netværket, der blogger. Det er ligesom blevet en del af mit personlige ”brand” og jeg får god respons derpå. Den status må jeg give afkald på, når de andre også begynder at blogge. Et statustab, der kun delvist kompenseres ved, at jeg gør mig ekstra skarp på bloggen.
Omvendt er mit projekt hamrende spændende og nærværende, fyldt med passionerede og levende mennesker, og langt fra at være bare ”endnu et projekt om en ligegyldig platform uden brugere oprettet af et desperat mediehus, der hærges af journalister med brødnid”.
Jeg har lært en masse om brugerinvolvering - både hands-on og på et teoretisk plan. Jeg har også fået en dybere forståelse for, hvordan jeg opbygger et netværk omkring min fritidsinteresse.
Desuden har jeg via seminaret og især bøgerne lært, at fremtiden er virtuel - og meget vidtfavnende.
Indlægsholdere
Foruden bøgerne har der været en del indlægsholdere på seminarerne.
De fleste med gode indspark, dog meget relateret til medier og/eller reklame - og ingen direkte hentet fra fritidslivet, som mit projekt hører under.
De fleste med gode indspark, dog meget relateret til medier og/eller reklame - og ingen direkte hentet fra fritidslivet, som mit projekt hører under.
Reflektioner: mig og "We the Media"
We the Media
Bogen handler om, at en borger eller en gruppe af borgere spiller en aktiv rolle i forhold til at indsamle, rapportere, analysere og sprede nyheder og information.
Formålet med at deltage er at tilvejebringe den uafhængige, pålidelige, præcise, nuancerede og relevante information, som et demokrati har brug for.
Det bygger på:
- at have åbne redigeringsprincipper
- at når folk skriver i en blog bygges der en indforstået kontekst af tillid op
- at blogs er personlige
- at chancen for omgående respons er meget væsentlig samt at brugerne selv ejer deres kommunikationskanaler.
Fra offline til online
Fint nok. Det handler om at få omsat de mange offline-historier til blogsfæren.
Derved opbygges der en kollektiv intelligens, der blandt andet kan fungere som en form for usynlig wiki.
Bogen handler om, at en borger eller en gruppe af borgere spiller en aktiv rolle i forhold til at indsamle, rapportere, analysere og sprede nyheder og information.
Formålet med at deltage er at tilvejebringe den uafhængige, pålidelige, præcise, nuancerede og relevante information, som et demokrati har brug for.
Det bygger på:
- at have åbne redigeringsprincipper
- at når folk skriver i en blog bygges der en indforstået kontekst af tillid op
- at blogs er personlige
- at chancen for omgående respons er meget væsentlig samt at brugerne selv ejer deres kommunikationskanaler.
Fra offline til online
Fint nok. Det handler om at få omsat de mange offline-historier til blogsfæren.
Derved opbygges der en kollektiv intelligens, der blandt andet kan fungere som en form for usynlig wiki.
Reflektioner: mig og "Smart mobs"
Smart mobs”The age of instant access” er en ny tidsalder karakteriseret ved, at alt hvad vi peger på - helt konkret med mobiltelefonen - vil vi kunne få adgang til øjeblikkeligt.
Rheingold beskriver fællesskaber, der opstår spontant og hele tiden er i kontakt med hinanden. At man hele tiden deler sine oplevelser med andre betyder, at man lever i den samme rytme. Det er ikke selve indholdet af en sms, der tæller. Det vigtige er, at du sender den, for så har du tænkt på dit netværk.
Og ifølge Reeds lov vil to netværk, der arbejder sammen, ikke give summen af alle elementer i de to netværk. Man kan bedst forstå det, hvis man forestiller sig at alle elementer i de to netværk bliver ganget med hinanden - det er en eksponentialfunktion.
Netværket anvender allerede i dag så godt det kan lade sig gøre ”øjeblikkelig adgang” – men teknologien sætter begrænsninger, som med tiden ophæves. Det er det gode budskab.
Og når netværket kobles sammen med andre netværk af sejlere opstår der en potent gruppe, der magter meget i sejladsens verden og kan udveksle alt fra nyheder til hjælp i tilfælde af mindre problemer til havs. Man kan have sit netværk plottet ind i bådens gps-modtager, så man altid kan følge sine venner, hvor end de sejler eller ligger.
Og bådenes gps-modtagere kan indbygges nogle faciliteter, så man får alle informationer om en ny havn, allerede mens man anduver havnen: Badefaciliteter, dybdeforhold, klubrestaurantens åbningstider og kvalitet, pris for overnatning, venner der er hjemme i byen p.t. og hvor de befinder sig, seværdigheder med videre.
Rheingold beskriver fællesskaber, der opstår spontant og hele tiden er i kontakt med hinanden. At man hele tiden deler sine oplevelser med andre betyder, at man lever i den samme rytme. Det er ikke selve indholdet af en sms, der tæller. Det vigtige er, at du sender den, for så har du tænkt på dit netværk.
Og ifølge Reeds lov vil to netværk, der arbejder sammen, ikke give summen af alle elementer i de to netværk. Man kan bedst forstå det, hvis man forestiller sig at alle elementer i de to netværk bliver ganget med hinanden - det er en eksponentialfunktion.
Netværket anvender allerede i dag så godt det kan lade sig gøre ”øjeblikkelig adgang” – men teknologien sætter begrænsninger, som med tiden ophæves. Det er det gode budskab.
Og når netværket kobles sammen med andre netværk af sejlere opstår der en potent gruppe, der magter meget i sejladsens verden og kan udveksle alt fra nyheder til hjælp i tilfælde af mindre problemer til havs. Man kan have sit netværk plottet ind i bådens gps-modtager, så man altid kan følge sine venner, hvor end de sejler eller ligger.
Og bådenes gps-modtagere kan indbygges nogle faciliteter, så man får alle informationer om en ny havn, allerede mens man anduver havnen: Badefaciliteter, dybdeforhold, klubrestaurantens åbningstider og kvalitet, pris for overnatning, venner der er hjemme i byen p.t. og hvor de befinder sig, seværdigheder med videre.
Reflektioner: mig og "The wisdom of crowds"
The Wisdom of Crowds
En tilpas stor gruppe af mennesker er betydeligt mere intelligent og måske endda endnu klogere end de klogeste enkeltpersoner i mængden. Det er påstanden i bogen. Mængden behøver ikke eksperter/intelligente mennesker for at blive klog. D
erfor skal interessenter (såsom investorer, vælgere, forbrugere og virksomhedsledere) ikke altid gå efter eksperterne, men af og til spørge mængden til råds.
Tre faktorer
Tre faktorer skal være opfyldt, hvis en gruppe af mennesker skal være klog:
- Mængden skal være varieret
- Medlemmerne skal være uafhængige af hinanden og agere samtidigt, og
- Mængden skal fungere decentralt.
Faktorer til stede her
Alle tre faktorer passer på netværket Svanesejlere, som med tiden vil få potentiale til at løse store udfordringer.
Ikke mindst, når netværket kobles sammen med klubbernes og Google-gruppen dk.fritid.sejlads gruppe.
Desuden findes der websites omkring en del bådtyper, især de mere udbredte, for eksempel omkring vores båd, se Scampiforbundet.
Netværket testes blandt andet omkring nærværende rapport, der – i mundrette bidder med hver sin tag – er lagt ud på bloggen Svanesejlere (+ med e-mail hint om at kommentere derpå til netværket). Idéen er, at bruge gruppen til at optimere idéen om gastebørsen.
På bloggen og i sejlerforum’et på Google vil jeg også stille spørgsmålet: Hvordan skabes en god og effektiv gastebørs?
En tilpas stor gruppe af mennesker er betydeligt mere intelligent og måske endda endnu klogere end de klogeste enkeltpersoner i mængden. Det er påstanden i bogen. Mængden behøver ikke eksperter/intelligente mennesker for at blive klog. D
erfor skal interessenter (såsom investorer, vælgere, forbrugere og virksomhedsledere) ikke altid gå efter eksperterne, men af og til spørge mængden til råds.
Tre faktorer
Tre faktorer skal være opfyldt, hvis en gruppe af mennesker skal være klog:
- Mængden skal være varieret
- Medlemmerne skal være uafhængige af hinanden og agere samtidigt, og
- Mængden skal fungere decentralt.
Faktorer til stede her
Alle tre faktorer passer på netværket Svanesejlere, som med tiden vil få potentiale til at løse store udfordringer.
Ikke mindst, når netværket kobles sammen med klubbernes og Google-gruppen dk.fritid.sejlads gruppe.
Desuden findes der websites omkring en del bådtyper, især de mere udbredte, for eksempel omkring vores båd, se Scampiforbundet.
Netværket testes blandt andet omkring nærværende rapport, der – i mundrette bidder med hver sin tag – er lagt ud på bloggen Svanesejlere (+ med e-mail hint om at kommentere derpå til netværket). Idéen er, at bruge gruppen til at optimere idéen om gastebørsen.
På bloggen og i sejlerforum’et på Google vil jeg også stille spørgsmålet: Hvordan skabes en god og effektiv gastebørs?
Refleksioner: mig og Mobil Web 2.0
I ”Mobile Web 2.0” af Ajit Jaokar og Tony Fish argumenteres der for, at ”contact is king” (s. 13). Det skyldes, af person til person-kommunikationen er drivkraften i mobil web 2.0.
Person-til-person kommunikationen er meget stærk i mit community – både via e-mails (både direkte og via en uformel postliste omkring fælles sejlture) og via sms og mobilsnak og snak på havnen. Det synes derfor ikke indlysende, at mobil web 2.0 har noget at byde på, som kan interessere mit community.
Om mobil web 2.0 siger forfatterne endvidere (s. 45), at der er fokus på brugerne som skabere og konsumenter af indhold skabt i inspirationens øjeblik og mobiltelefonen er genstanden, der gør det muligt at gå i spænd med den kollektive intelligens.
Men i mit community skaber folk ikke indhold endnu - de konsumerer, og de kontakter hinanden direkte. Men skabelsesprocessen kommer med tiden - med min metode.
Jaokar og Fish nævner også syv principper for mobil web 2.0 (s. 50):
- mobilskabt indhold vil ændre magtbalancen i medieverdenen
- ”Jeg er et tag”
- multisproglig mobil adgang bliver den kritiske faktor
- mobil web 2.0 vil drive den digitale konvergens frem
- Ajax er en afgørende kraft, mobil web 2.0 vil drive lokalt baserede services og mobil web 2.0 vil drive mobil søgning frem.
Min pointe
Alt sammen meget lovende. Pointen for mig er: I bedste fald bliver mobil web 2.0 en god videreudvikling af den nuværende mobilteknologi, måske endda med visse muligheder for mit community på sigt.
I værste fald går det med MW2.0 i mit community som med min egen brug af Word: Jeg bruger kun 10 % af programmets muligheder, fordi mit behov som ikke-sekretær stopper dér.
Min pointe er, at det gælder om at styre teknologifascinationen, og anrette den således, at der til enhver tid er et tidssvarende match mellem de konkrete brugere og virkemidlerne.
Person-til-person kommunikationen er meget stærk i mit community – både via e-mails (både direkte og via en uformel postliste omkring fælles sejlture) og via sms og mobilsnak og snak på havnen. Det synes derfor ikke indlysende, at mobil web 2.0 har noget at byde på, som kan interessere mit community.
Om mobil web 2.0 siger forfatterne endvidere (s. 45), at der er fokus på brugerne som skabere og konsumenter af indhold skabt i inspirationens øjeblik og mobiltelefonen er genstanden, der gør det muligt at gå i spænd med den kollektive intelligens.
Men i mit community skaber folk ikke indhold endnu - de konsumerer, og de kontakter hinanden direkte. Men skabelsesprocessen kommer med tiden - med min metode.
Jaokar og Fish nævner også syv principper for mobil web 2.0 (s. 50):
- mobilskabt indhold vil ændre magtbalancen i medieverdenen
- ”Jeg er et tag”
- multisproglig mobil adgang bliver den kritiske faktor
- mobil web 2.0 vil drive den digitale konvergens frem
- Ajax er en afgørende kraft, mobil web 2.0 vil drive lokalt baserede services og mobil web 2.0 vil drive mobil søgning frem.
Min pointe
Alt sammen meget lovende. Pointen for mig er: I bedste fald bliver mobil web 2.0 en god videreudvikling af den nuværende mobilteknologi, måske endda med visse muligheder for mit community på sigt.
I værste fald går det med MW2.0 i mit community som med min egen brug af Word: Jeg bruger kun 10 % af programmets muligheder, fordi mit behov som ikke-sekretær stopper dér.
Min pointe er, at det gælder om at styre teknologifascinationen, og anrette den således, at der til enhver tid er et tidssvarende match mellem de konkrete brugere og virkemidlerne.
Processen - det har jeg lært undervejs
Udgangspunktet for tilgangen til flermedialitet var interessen samt erfaring med web på brugerniveau.
Jeg havde i tre år skrevet artikler til tryk på en lokalavis. Dog lagde jeg også artiklerne ud på avisens website og brugte derudover nettet til research og e-mail.
Min force er, at jeg har let ved at udforske og bruge de nye muligheder på brugerniveau.
Klubbens website droppet som idé
Før gastebørsen blev til som idé undervejs på modul 2 i nærværende projektforløb, gik tankerne mere i retning af at optimere kommunikationen mellem sejlerne i egen klub. Blandt andet havde klubbens webmaster opfordret medlemmerne til at skrive tekst til klubbens hjemmeside.
Men som relativt ny sejler føler man ikke tyngde nok til at kommunikere ind - på skrift! - i en klub med meget erfarne medlemmer.
Derfor var bloggen for mig et mere naturlig redskab - uformelt, og med plads til løst og fast. Jeg ville altså ikke (dengang) skrive indlæg som menigt medlem af ØSF på www.oesf.dk.
Kritisk masse
Dertil kommer det forbehold, at det er svært at opnå en kritisk masse til en effektiv gastebørs ud af en mængde på 800 klubmedlemmer (ØSF), hvoraf en del givetvis slet ikke anvender internet.
Idéen blev derfor et meta-site omkring havnen (dejligt frit - krævede ikke klubbestyrelsens tilladelse!), og ét, der kan opfylde et reelt behov: At flest mulige deler sejlads sammen.
Næste barriere
Næste barriere var, at jeg som blogger erfarede det samme som klubben og de andre sejlerfora - at det er én selv, der driver kommunikationen, og at brugerne højst er læsere (det er jo også en kvalitet, men ikke nok i dette tilfælde).
At sagen forholder sig således er også i orden, da det er mig der har påtaget mig kommunikationsopgaven, og derfor også mig, der har ansvaret for at bære den igennem.
Hyperlokalt stof
Læserne har rost mine indlæg på Whiskeys Venner - de synes det er sjovt at læse om os og om hinanden. Der er tale om hyperlokalt petit- og navnestof. Stof som ellers ikke anses for karrierefremmende i de store mediehuse.
Men stof, som er populært, netop fordi kontakten, det vil sige bestyrkelsen af fællesskabet, er klæbemidlet. Indholdet er knap så væsentligt - det væsentlige er trods alt de fysiske oplevelser sammen i havnen og på søen.
Portaler agterudsejles
Responsen viser, at det er muligt at oprette en blog og få opmærksomhed derpå i netværket.
Og dermed er jeg godt i gang med at agterudsejle de afsenderorienterede sejlerportaler såsom www.layline.dk og www.danskebaadejere.dk - omtale af problemerne ved de to sejlerportaler kan læses på www.kommunikationsforum.dk/Morten-Terf-Andersen/blog.
Det kan lade sig gøre!
Jeg har lært, at Svanesejlere kan bæres igennem som idé, hvis man er villig til at møde brugerne i øjenhøjde, og hvis man er villig til at være generøs og rummelig. Brugerne er klogere end jeg, men deler ikke nødvendigvis min præference for professionel kommunikation og social web. De vil gerne være aktive på deres måde. Og det baner jeg mulighed for med Svanesejlere.
Jeg havde i tre år skrevet artikler til tryk på en lokalavis. Dog lagde jeg også artiklerne ud på avisens website og brugte derudover nettet til research og e-mail.
Min force er, at jeg har let ved at udforske og bruge de nye muligheder på brugerniveau.
Klubbens website droppet som idé
Før gastebørsen blev til som idé undervejs på modul 2 i nærværende projektforløb, gik tankerne mere i retning af at optimere kommunikationen mellem sejlerne i egen klub. Blandt andet havde klubbens webmaster opfordret medlemmerne til at skrive tekst til klubbens hjemmeside.
Men som relativt ny sejler føler man ikke tyngde nok til at kommunikere ind - på skrift! - i en klub med meget erfarne medlemmer.
Derfor var bloggen for mig et mere naturlig redskab - uformelt, og med plads til løst og fast. Jeg ville altså ikke (dengang) skrive indlæg som menigt medlem af ØSF på www.oesf.dk.
Kritisk masse
Dertil kommer det forbehold, at det er svært at opnå en kritisk masse til en effektiv gastebørs ud af en mængde på 800 klubmedlemmer (ØSF), hvoraf en del givetvis slet ikke anvender internet.
Idéen blev derfor et meta-site omkring havnen (dejligt frit - krævede ikke klubbestyrelsens tilladelse!), og ét, der kan opfylde et reelt behov: At flest mulige deler sejlads sammen.
Næste barriere
Næste barriere var, at jeg som blogger erfarede det samme som klubben og de andre sejlerfora - at det er én selv, der driver kommunikationen, og at brugerne højst er læsere (det er jo også en kvalitet, men ikke nok i dette tilfælde).
At sagen forholder sig således er også i orden, da det er mig der har påtaget mig kommunikationsopgaven, og derfor også mig, der har ansvaret for at bære den igennem.
Hyperlokalt stof
Læserne har rost mine indlæg på Whiskeys Venner - de synes det er sjovt at læse om os og om hinanden. Der er tale om hyperlokalt petit- og navnestof. Stof som ellers ikke anses for karrierefremmende i de store mediehuse.
Men stof, som er populært, netop fordi kontakten, det vil sige bestyrkelsen af fællesskabet, er klæbemidlet. Indholdet er knap så væsentligt - det væsentlige er trods alt de fysiske oplevelser sammen i havnen og på søen.
Portaler agterudsejles
Responsen viser, at det er muligt at oprette en blog og få opmærksomhed derpå i netværket.
Og dermed er jeg godt i gang med at agterudsejle de afsenderorienterede sejlerportaler såsom www.layline.dk og www.danskebaadejere.dk - omtale af problemerne ved de to sejlerportaler kan læses på www.kommunikationsforum.dk/Morten-Terf-Andersen/blog.
Det kan lade sig gøre!
Jeg har lært, at Svanesejlere kan bæres igennem som idé, hvis man er villig til at møde brugerne i øjenhøjde, og hvis man er villig til at være generøs og rummelig. Brugerne er klogere end jeg, men deler ikke nødvendigvis min præference for professionel kommunikation og social web. De vil gerne være aktive på deres måde. Og det baner jeg mulighed for med Svanesejlere.
Metoden
En introducerende blog fortæller om en konkret båd, dens venner og de fælles oplevelser på Whiskeys venner.
Responsen er positiv. Den bliver læst og kommenteret, når netværket mødes i havnen.
Ingen kommenterer på bloggen - en enkelt har refereret til bloggen i en e-mail. Der er også oprettet et forum for båden på www.groupcare.dk, men det virker overflødigt, da en uformel postliste via e-mail er ligeså effektiv.
Desuden spærrer Groupcare meget hyppigt adgangen for gratister. En meget frustrerende oplevelse, især for én, der er imod ”at sætte hæk omkring haven”.
Bloggen er et nyt medie i netværket. Det er naturligt at journalisten (mig) i netværket griber fat i bloggen.
Næste skridt er, at få de øvrige medlemmer til ”at blogge”. Det kræver involvering af i første omgang tre medlemmer, der vil sætte tre timer af hver uge til ”at blogge” - det vil sige både følge med i blogosfæren og selv skrive tekst. Disse medlemmer skal have hands-on træning og teknisk coaching undervejs i ”at blogge”.
To af medlemmer i netværket er it-hajer - men de har næppe tid til at blogge, og det tekniske er ikke nødvendigvis kriteriet, selvom de selvfølgelig også skal have buddet. Først og fremmest skal lysten til at anvende mediet aktivt og kontinuerligt være til stede.
Når der er bloggere nok (+60 personer) flyttes gastebørsen - stadig i blogformatet - over på eget webhotel og tilføjes faciliteten ”søg-og-find” (databasebaseret) - it-teknologien bag Svanesejlere er open-source såsom enten Drupal eller Django.
Responsen er positiv. Den bliver læst og kommenteret, når netværket mødes i havnen.
Ingen kommenterer på bloggen - en enkelt har refereret til bloggen i en e-mail. Der er også oprettet et forum for båden på www.groupcare.dk, men det virker overflødigt, da en uformel postliste via e-mail er ligeså effektiv.
Desuden spærrer Groupcare meget hyppigt adgangen for gratister. En meget frustrerende oplevelse, især for én, der er imod ”at sætte hæk omkring haven”.
Bloggen er et nyt medie i netværket. Det er naturligt at journalisten (mig) i netværket griber fat i bloggen.
Næste skridt er, at få de øvrige medlemmer til ”at blogge”. Det kræver involvering af i første omgang tre medlemmer, der vil sætte tre timer af hver uge til ”at blogge” - det vil sige både følge med i blogosfæren og selv skrive tekst. Disse medlemmer skal have hands-on træning og teknisk coaching undervejs i ”at blogge”.
To af medlemmer i netværket er it-hajer - men de har næppe tid til at blogge, og det tekniske er ikke nødvendigvis kriteriet, selvom de selvfølgelig også skal have buddet. Først og fremmest skal lysten til at anvende mediet aktivt og kontinuerligt være til stede.
Når der er bloggere nok (+60 personer) flyttes gastebørsen - stadig i blogformatet - over på eget webhotel og tilføjes faciliteten ”søg-og-find” (databasebaseret) - it-teknologien bag Svanesejlere er open-source såsom enten Drupal eller Django.
Proces-bloggen - en kickstart
Proces-bloggen hedder Svanesejlere.
Den relaterer sig direkte til nærværende eksamensrapport.
Perspektivet er, at bloggen - suppleret med direkte opfordringer om at deltage til personer i netværket - kickstarter en blogosfære af sejlere. Skippere som gaster.
Her udveksles alt om stort og småt inklusive hvordan man til sin tid skaber landets bedste og mest effektive gastebørs
Den relaterer sig direkte til nærværende eksamensrapport.
Perspektivet er, at bloggen - suppleret med direkte opfordringer om at deltage til personer i netværket - kickstarter en blogosfære af sejlere. Skippere som gaster.
Her udveksles alt om stort og småt inklusive hvordan man til sin tid skaber landets bedste og mest effektive gastebørs
Projektet - "den kloge masse"
Gastebørsen udvikles med blogteknologien fra Blogger.
I bedste web 2.0-ånd trækker jeg med fordel på ”den kloge masse”, det vil sige på elementer, der i forvejen ligger på nettet.
Jeg har oprettet en åben kalender til Svanesejlere på Yahoo samt på Google Map et kort, der viser, hvor præcis min egen båd ligger i havnen. Her kan alle de tilknyttede både vises - og være søgbare via mobil teknologi, for eksempel ved at ”wappe” ind på bloggen og klikke på map-linket.
Teknologien til nyhedsbrevet på bloggen er fra Server.
I bedste web 2.0-ånd trækker jeg med fordel på ”den kloge masse”, det vil sige på elementer, der i forvejen ligger på nettet.
Jeg har oprettet en åben kalender til Svanesejlere på Yahoo samt på Google Map et kort, der viser, hvor præcis min egen båd ligger i havnen. Her kan alle de tilknyttede både vises - og være søgbare via mobil teknologi, for eksempel ved at ”wappe” ind på bloggen og klikke på map-linket.
Teknologien til nyhedsbrevet på bloggen er fra Server.
Syv kompetencer - éen vigtigst
1) Jeg er ved at udvikle mine netværks-værktøjer (en kombineret bevidstgørelse og praksis).
2) Jeg er ekspert i at producere indhold til trykte medier.
3) Jeg er øvet i at producere indhold til nettet, men relativt uøvet som blogger.
4) Jeg er stærk til at tage initiativer og vise engagement.
5) Jeg er en mellemgod it- og webbruger, men interesserer mig ikke for teknologi.
6) Jeg er en god sejler, men ikke fagligt førende.
OG HER ER DEN VIGTIGSTE AF ALLE:
7) Mit netværk er kompetent til alt: økonomi, IT, sejlads, kommunikation, netværk, håndværk.
2) Jeg er ekspert i at producere indhold til trykte medier.
3) Jeg er øvet i at producere indhold til nettet, men relativt uøvet som blogger.
4) Jeg er stærk til at tage initiativer og vise engagement.
5) Jeg er en mellemgod it- og webbruger, men interesserer mig ikke for teknologi.
6) Jeg er en god sejler, men ikke fagligt førende.
OG HER ER DEN VIGTIGSTE AF ALLE:
7) Mit netværk er kompetent til alt: økonomi, IT, sejlads, kommunikation, netværk, håndværk.
Fem krav for at projektet kan sejle frit
1) At brugerne vænnes til at anvende teknologien som supplement til ”rygmarvs-reaktionen” med e-mails, snak og telefonopkald.
2) I høj grad at være drivkraften, der genererer indhold og sørger for respons på indhold, samt er inviterende i forhold til brugerne
3) I høj grad at være netværksskabende, for eksempel oprette et ”brand” omkring egen båd og dens venner
4) At indtræde i rollen som moderator og ildsjæl
5) At erkende, at gastebørsen først efter en indkøringsperiode på to år med ”virtuel tilvænning” kan blive brugerinvolverende.
2) I høj grad at være drivkraften, der genererer indhold og sørger for respons på indhold, samt er inviterende i forhold til brugerne
3) I høj grad at være netværksskabende, for eksempel oprette et ”brand” omkring egen båd og dens venner
4) At indtræde i rollen som moderator og ildsjæl
5) At erkende, at gastebørsen først efter en indkøringsperiode på to år med ”virtuel tilvænning” kan blive brugerinvolverende.
En organisatorisk udfordring
Svanesejlere skal være uafhængig og bygges op fra neden.
Holdningen er, at alt på Svanesejlere skal være åbent og gratis, da nettets natur netop er relationer og links.
Jeg har ikke ressourcer ude fra at trække på, om end jeg kender nogle gode it-eksperter, som står klar med gode råd ved behov.
Til gengæld har jeg community’et, der bakker op.
Holdningen er, at alt på Svanesejlere skal være åbent og gratis, da nettets natur netop er relationer og links.
Jeg har ikke ressourcer ude fra at trække på, om end jeg kender nogle gode it-eksperter, som står klar med gode råd ved behov.
Til gengæld har jeg community’et, der bakker op.
En tidsmæssig udfordring
Der er to tidsmæssige udfordringer.
Den ene er, at brugerne skyr teknologien, fordi den er svær og stadig meget ”nørdet” at anvende - teknologien er en tidsmæssig omvej.
Derimod er e-mails, sms, snak og telefonsamtaler bare fungerende - lige her og nu!
Den andet er, at jeg har en personlig grænse for, hvor meget fritid, jeg vil lægge i projektet - min grænse er tre timer om ugen. Tid, der går fra mit liv i havnen og på søen, i hvert fald om sommeren.
Den ene er, at brugerne skyr teknologien, fordi den er svær og stadig meget ”nørdet” at anvende - teknologien er en tidsmæssig omvej.
Derimod er e-mails, sms, snak og telefonsamtaler bare fungerende - lige her og nu!
Den andet er, at jeg har en personlig grænse for, hvor meget fritid, jeg vil lægge i projektet - min grænse er tre timer om ugen. Tid, der går fra mit liv i havnen og på søen, i hvert fald om sommeren.
Teknologisk udfordring
Teknologien er en barriere.
Den er stadig alt for ”nørdet” og svær at anvende for brugerne. Den typiske bruger (persona) sender mange e-mails, men kan ikke finde ud af at vedhæfte filer.
Og at oprette en blog, for ikke at tale om indspilning og upload af en podcast, er helt fremmed for de fleste i community’et.
Den er stadig alt for ”nørdet” og svær at anvende for brugerne. Den typiske bruger (persona) sender mange e-mails, men kan ikke finde ud af at vedhæfte filer.
Og at oprette en blog, for ikke at tale om indspilning og upload af en podcast, er helt fremmed for de fleste i community’et.
En kulturel udfordring
Gennem fysiske møder opbygges tilliden - og klubberne i klubben - i havnen. Udgangspunktet for nærværende projekt er et lukket interesse- og selvhjælps-community på 16 personer tilknyttet ØSF (Øresunds Sejlklub Frem).
Gruppen er dog præget af en åben ånd, og nye medlemmer er velkomne, de skal bare integreres socialt først.
Klublivet står derimod ikke så stærkt for gruppen, der for eksempel foretrækker at sejle på pinsetur til andre havne end resten af klubben.
Web bruges af brugerne gerne til privat dating og vejrtjenester, mens kontaktmidlerne mellem skippere og gaster stadig er de velkendte: Mobiltelefon, sms, snak på havnen og e-mail.
Desuden er der tale om en nyfigenhed, som skyldes uerfarenhed med mediet, i forhold til blogs - at man ved at lægge en kommentar på en andens blog ligesom skrider ind i vedkommendes territorium.
Kommentarer - og dermed pingpong i blogosfæren - er ellers en hovedidé i at blogge, men man skal bare tilvænnes først.
Udfordringen består i, at få brugerne til - lidt friskt sagt - at ”date” på gastebørsen.
Gruppen er dog præget af en åben ånd, og nye medlemmer er velkomne, de skal bare integreres socialt først.
Klublivet står derimod ikke så stærkt for gruppen, der for eksempel foretrækker at sejle på pinsetur til andre havne end resten af klubben.
Web bruges af brugerne gerne til privat dating og vejrtjenester, mens kontaktmidlerne mellem skippere og gaster stadig er de velkendte: Mobiltelefon, sms, snak på havnen og e-mail.
Desuden er der tale om en nyfigenhed, som skyldes uerfarenhed med mediet, i forhold til blogs - at man ved at lægge en kommentar på en andens blog ligesom skrider ind i vedkommendes territorium.
Kommentarer - og dermed pingpong i blogosfæren - er ellers en hovedidé i at blogge, men man skal bare tilvænnes først.
Udfordringen består i, at få brugerne til - lidt friskt sagt - at ”date” på gastebørsen.
Farvel til "den gode skribent" - om konteksten
Konkurrence/kontekst
Der er rigtig mange sejlerfora på nettet - de fleste danske er service/info-tjenester og/eller klubsites, og de færreste er brugerinvolverende direkte på nettet på nær visse diskussionsfora. Men Svanesejlere kan let drukne i mængden som ”endnu en tjeneste, jeg ikke orker at forholde mig til”.
Omvendt er der i mængden af mange afsenderorienterede tjenester netop plads til en fokuseret tjeneste, der tager udgangspunkt i ”contact is king”, hvor de andre stadig kører på ”content is king”. Det vil sige, at det er muligt at oprette et website, hvis hovedidé er - kontakten i sig selv.
Det betyder, at min rolle i den brugerdrevne kommunikation er at være moderator og brobygger. At jeg selv er en god skribent (journalistens kerneidentitet), kan jeg godt vinke farvel til. Det er ikke vigtigt her.
Der er rigtig mange sejlerfora på nettet - de fleste danske er service/info-tjenester og/eller klubsites, og de færreste er brugerinvolverende direkte på nettet på nær visse diskussionsfora. Men Svanesejlere kan let drukne i mængden som ”endnu en tjeneste, jeg ikke orker at forholde mig til”.
Omvendt er der i mængden af mange afsenderorienterede tjenester netop plads til en fokuseret tjeneste, der tager udgangspunkt i ”contact is king”, hvor de andre stadig kører på ”content is king”. Det vil sige, at det er muligt at oprette et website, hvis hovedidé er - kontakten i sig selv.
Det betyder, at min rolle i den brugerdrevne kommunikation er at være moderator og brobygger. At jeg selv er en god skribent (journalistens kerneidentitet), kan jeg godt vinke farvel til. Det er ikke vigtigt her.
Idéen - vision/mission
Vision
Visionen er, at man som gast cykler ned til havnen i godt sejlervejr, og så på sin mobiltelefon kan se, hvilke både, der tager gaster med i dag.
Mission
Missionen er at oprette en gratis, uafhængig og græsrodsbaseret skipper- og gastebørs med udgangspunkt i Svanemøllehavnen.
Målgruppen er mig selv (43 år - gift) samt alle sejlere uanset køn og alder i og omkring havnen.
Min persona er 60 år (single) og på mange måder en typisk bruger (se bilag).
Behov
Skippere med socialt behov har ikke alle sejlerdage belagt i sæsonen.
Gaster (der ikke har egen båd) vil sejle, men mangler af og til en båd at sejle i.
Idé
En webbaseret tjeneste, med tiden evt. udbygget med mobil 2.0-features (hvis behovet er der), der matcher gaster og skippere gennem simpel forespørgsel på tid og sted - a la bilisternes pendler.net.
Fordele/udbytte
Flere belagte sejlerdage, og dermed mere trafik i havnen.
Involvering af nye sejlere samt fastholdelse af tidligere sejlerskoleelever.
Signalering af sejlsport som en socialt attraktiv og sund fritidsinteresse.
Sponsor/annonce-indtægter (Google ads, f.eks.) sikrer økonomisk ligevægt i projektet
Visionen er, at man som gast cykler ned til havnen i godt sejlervejr, og så på sin mobiltelefon kan se, hvilke både, der tager gaster med i dag.
Mission
Missionen er at oprette en gratis, uafhængig og græsrodsbaseret skipper- og gastebørs med udgangspunkt i Svanemøllehavnen.
Målgruppen er mig selv (43 år - gift) samt alle sejlere uanset køn og alder i og omkring havnen.
Min persona er 60 år (single) og på mange måder en typisk bruger (se bilag).
Behov
Skippere med socialt behov har ikke alle sejlerdage belagt i sæsonen.
Gaster (der ikke har egen båd) vil sejle, men mangler af og til en båd at sejle i.
Idé
En webbaseret tjeneste, med tiden evt. udbygget med mobil 2.0-features (hvis behovet er der), der matcher gaster og skippere gennem simpel forespørgsel på tid og sted - a la bilisternes pendler.net.
Fordele/udbytte
Flere belagte sejlerdage, og dermed mere trafik i havnen.
Involvering af nye sejlere samt fastholdelse af tidligere sejlerskoleelever.
Signalering af sejlsport som en socialt attraktiv og sund fritidsinteresse.
Sponsor/annonce-indtægter (Google ads, f.eks.) sikrer økonomisk ligevægt i projektet
Problemformulering - og konklusion
Er det muligt at involvere de lokale brugere i en virtuel gastebørs knyttet til en af landets største havne for fritidsbåde?
Det er muligt at involvere de lokale brugere i en virtuel gastebørs knyttet til en af landets største havne for fritidsbåde.
Det er muligt for mig med mine ressourcer at skabe en blogosfære - som spydspids for projekt gastebørs - omkring Svanemøllehavnen.
Det er muligt at involvere de lokale brugere i en virtuel gastebørs knyttet til en af landets største havne for fritidsbåde.
Det er muligt for mig med mine ressourcer at skabe en blogosfære - som spydspids for projekt gastebørs - omkring Svanemøllehavnen.
Udgangspunktet
Sejlersæsonen er kort i Danmark (april-september). Alligevel ligger alt for mange fritidsbåde i havn på gode sejlerdage - hvorfor?
Et travlt liv kan være årsagen. Men årsagen er også, at der mangler en god og effektiv gastebørs med lokal forankring for tursejlere. Én, der er fleksibel og nem at anvende, uanset hvor man befinder sig fysisk. Og én, der letter et fortravlet liv.
På nettet (og i havnene) findes der primitive gastebørser i form af ”opslagstavler” tilknyttet enten klubber eller foreninger for særlige bådtyper.
Der findes også gode internationale gastebørser, der teknologisk matcher idéen med Svanesejlere - www.findacrew.net og www.crewseeker.net.
Men det er ikke her, man under normale omstændigheder annoncerer lokale aften- og dagsture.
Desuden er der restriktioner i brugen på grund af kommercielle interesser, og det rammer et gratisbaseret fritidsprojekt som nærværende hårdt.
En lokal gastebørs kunne for eksempel omfatte den geografiske enhed ”Svanemøllehavnen” i København: 55 43,1 N/12 35,5 E.
Navnet på børsen er ”Svanesejlere”.
Et travlt liv kan være årsagen. Men årsagen er også, at der mangler en god og effektiv gastebørs med lokal forankring for tursejlere. Én, der er fleksibel og nem at anvende, uanset hvor man befinder sig fysisk. Og én, der letter et fortravlet liv.
På nettet (og i havnene) findes der primitive gastebørser i form af ”opslagstavler” tilknyttet enten klubber eller foreninger for særlige bådtyper.
Der findes også gode internationale gastebørser, der teknologisk matcher idéen med Svanesejlere - www.findacrew.net og www.crewseeker.net.
Men det er ikke her, man under normale omstændigheder annoncerer lokale aften- og dagsture.
Desuden er der restriktioner i brugen på grund af kommercielle interesser, og det rammer et gratisbaseret fritidsprojekt som nærværende hårdt.
En lokal gastebørs kunne for eksempel omfatte den geografiske enhed ”Svanemøllehavnen” i København: 55 43,1 N/12 35,5 E.
Navnet på børsen er ”Svanesejlere”.
Opgaven
Kommunikationsopgaven går ud på at få en gastebørs op at stå i forhold til et community i en lokal havn.
Der er tale om et fritidsprojekt, hvor det er småt med både penge og tid for alle parter.
Først skal de virtuelle kompetencer i netværket styrkes, derpå skal netværket øges i mængde og dernæst skal gastebørsen ”fyres af”. Projektet tager to år at gennemføre.
Der er tale om et fritidsprojekt, hvor det er småt med både penge og tid for alle parter.
Først skal de virtuelle kompetencer i netværket styrkes, derpå skal netværket øges i mængde og dernæst skal gastebørsen ”fyres af”. Projektet tager to år at gennemføre.
Find a crew - profil 25331 oprettet
Find a Crew er en international gastebørs, endda i dansk udgave. Jeg har oprettet en profil på dansk, og har fået svar fra en spansk kvinde og en spansk mand - begge vil gerne være gaster, men forstår ikke dansk, og kan derfor ikke læse, at min båd kun er til småture lokalt.
Det er jo netop derfor, jeg har skrevet profilen på dansk. Men jeg tilføjer nu min profil en forklaring på engelsk.
Gastebørsen er ikke helt i tråd med idéen bag Svanesejlere - blandt andet kan man ikke kontakte de andre profiler direkte medmindre man opretter sig som premium-medlem til 152 euro om året. Og jeg kan ikke lægge billeder op på min profil uden at være premium-medlem. Og jeg kan heller ikke forfatte en fri tekst - kun udfylde skemaer.
Så jeg må nøjes med at klikke "send" til gasterne på en engelsk tekst, som Find a crew har skrevet.
Det er jo netop derfor, jeg har skrevet profilen på dansk. Men jeg tilføjer nu min profil en forklaring på engelsk.
Gastebørsen er ikke helt i tråd med idéen bag Svanesejlere - blandt andet kan man ikke kontakte de andre profiler direkte medmindre man opretter sig som premium-medlem til 152 euro om året. Og jeg kan ikke lægge billeder op på min profil uden at være premium-medlem. Og jeg kan heller ikke forfatte en fri tekst - kun udfylde skemaer.
Så jeg må nøjes med at klikke "send" til gasterne på en engelsk tekst, som Find a crew har skrevet.
onsdag den 30. maj 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)
