Reflektioner: egoet fodres

Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Og hvad har jeg lært?

I dag ville jeg ikke være begyndt med de store teorier, som blev introduceret på både seminarerne og i bøgerne.

Jeg ville begynde et helt andet sted, nemlig med basal netværksteori. Abelone Glahn beskriver i sin bog om netværk, hvordan man opretter netværk – både fysisk og virtuelt. Havde jeg indledningsvis læst denne bog, ville projektet være kommet bedre fra start.

Dernæst ville jeg have læst ”Blah”, og allerede fra start have fået forfatteren ind som indlægsholder (i stedet for til slut i forløbet). Bogen er en ABC i fænomenet web 2.0 med mange gode eksempler derpå.

Jeg ville også have valgt en anden opgave, hvor jeg i højere grad kunne have holdt en professionel distance til projektet. Rollen som journalist er jo netop én, man lægger lidt fra sig i fritiden. Nu skulle jeg også være en slags journalist, mens jeg dyrkede min fritidsinteresse. Dette var et aspekt, jeg ikke var reflekteret over, da jeg ”så lyset” - behovet for en gastebørs.

Egoet fodres
Desuden fodres mit ego af, at være den første i netværket, der blogger. Det er ligesom blevet en del af mit personlige ”brand” og jeg får god respons derpå. Den status må jeg give afkald på, når de andre også begynder at blogge. Et statustab, der kun delvist kompenseres ved, at jeg gør mig ekstra skarp på bloggen.

Omvendt er mit projekt hamrende spændende og nærværende, fyldt med passionerede og levende mennesker, og langt fra at være bare ”endnu et projekt om en ligegyldig platform uden brugere oprettet af et desperat mediehus, der hærges af journalister med brødnid”.

Jeg har lært en masse om brugerinvolvering - både hands-on og på et teoretisk plan. Jeg har også fået en dybere forståelse for, hvordan jeg opbygger et netværk omkring min fritidsinteresse.

Desuden har jeg via seminaret og især bøgerne lært, at fremtiden er virtuel - og meget vidtfavnende.