torsdag den 31. maj 2007

Reflektioner: mig og "The wisdom of crowds"

The Wisdom of Crowds
En tilpas stor gruppe af mennesker er betydeligt mere intelligent og måske endda endnu klogere end de klogeste enkeltpersoner i mængden. Det er påstanden i bogen. Mængden behøver ikke eksperter/intelligente mennesker for at blive klog. D

erfor skal interessenter (såsom investorer, vælgere, forbrugere og virksomhedsledere) ikke altid gå efter eksperterne, men af og til spørge mængden til råds.

Tre faktorer
Tre faktorer skal være opfyldt, hvis en gruppe af mennesker skal være klog:

- Mængden skal være varieret

- Medlemmerne skal være uafhængige af hinanden og agere samtidigt, og

- Mængden skal fungere decentralt.

Faktorer til stede her
Alle tre faktorer passer på netværket Svanesejlere, som med tiden vil få potentiale til at løse store udfordringer.

Ikke mindst, når netværket kobles sammen med klubbernes og Google-gruppen dk.fritid.sejlads gruppe.

Desuden findes der websites omkring en del bådtyper, især de mere udbredte, for eksempel omkring vores båd, se Scampiforbundet.

Netværket testes blandt andet omkring nærværende rapport, der – i mundrette bidder med hver sin tag – er lagt ud på bloggen Svanesejlere (+ med e-mail hint om at kommentere derpå til netværket). Idéen er, at bruge gruppen til at optimere idéen om gastebørsen.

På bloggen og i sejlerforum’et på Google vil jeg også stille spørgsmålet: Hvordan skabes en god og effektiv gastebørs?

Ingen kommentarer: