På spørgsmålet, om en typisk bruger vil anvende en evt. gastebørs, svarer han:
"Jeg er helt med på ideen og synes den er positiv. Normalt er det for mange gaster der gerne vil ombord - men det kan også være det modsatte. Jeg vil også gerne være social, og skelner ikke mellem Kvindelig Sejlklub etc. og Frem. Er med på ideen".
En anden bruger, som også kan gå ind under betegnelsen typisk, er Frems webmaster. Han svarer om gastebørsen:
"Ambitiøst projekt (fiktivt eller ej), men jeg tror nu ikke du har kundegrundlaget i orden - hvis du kan få 5 % af bådene i havnen er det flot. Og hvis det er tilfældet, så fungerer søgningen ikke, idet du skal match få mennesker over et stort tidsrum. I pendlernet er situationen lige modsat - du har mange kunder der skal rejse over et begrænset antal ruter i et kort tidsrum. Så der er sandsynligheden for match meget større. Et koncept med en opslagstavle vil sikkert passe bedre. Gast søger .../Skipper søger ...".
Begge brugere har fat i den væsentlige pointe - at en gastebørs må opfylde et reelt behov, for at leve.
Min tese er så bare, at behovet er der, hvis der findes et værktøj, der er mere let at anvende end de nuværende teknikker.
P.S.: En typisk bruger er en mand, der er omkring 50 år gammel eller ældre, håndværker eller akademiker i et ikke-kunstnerisk erhverv (ingeniører, gymnasielærere og så videre), single med et brudt parforhold bag sig samt traditionel i mad- og medievaner.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar